Træk virksomhederne ind i undervisningen
Med matematik på arbejde

Projektet Træk virksomhederne ind i undervisningen fortæller gennem 12 film og tilhørende undervisningsmaterialer, om hvordan matematik er uundværlig for avancerede virksomheder i et moderne samfund.

I filmene besøger de to nysgerrige unge, Casper og Nicoline 12 forskellige virksomheder, de lærer noget om den matematik, virksomhederne anvender, og der trækkes tråde tilbage til den matematik, man lærer i ungdomsuddannelserne.

Casper og Nicoline møder ansatte, der er med helt i front af det matematiske arbejde: statistikere, ingeniører, matematik-økonomer, klimaforskere, matematiske designere eller epidemiologer. Alle har uddannelser med et betydelig matematisk indhold.

Til hver film fremstilles undervisningsmaterialer. Her finder du øvelser, opgaveforløb, projekter samt oplæg til studieretningsprojekter. Materialerne giver lærere i folkeskole og ungdomsuddannelser muligheder for at inddrage autentiske data og problemstillinger i matematikundervisningen, solo eller i et samarbejde med andre fag.

Materialerne er opdelt i tre niveauer af sværhedsgrad fra 9 kl. til 3 g. Emnerne er inspireret af filmen om virksomheden og den anvendte matematik, men man kan arbejde med materialet uden at have filmen kørende.

Under fanebladet med filmoversigt findes både film, de tilhørende undervisningsmaterialer, evalueringsskemaer og andet. Film og undervisningsmaterialer kan afspilles og åbnes fra sitet, men kan også frit downloades til anvendelse i undervisningen, når blot kildeangivelsen bevares.

De første 10 film i serien er:

  1. Matematikken bag TICRAs parabolteknologi
  2. Matematikken bag DMI’s klimamodeller
  3. Matematikken bag ny medicin hos Novo Nordisk
  4. Matematikken bag rumforskning og -industri hos Terma
  5. Matematikken bag BIGs arkitektur
  6. Matematikken bag pensionssystemet hos PFA og Edlund
  7. Matematikken bag epidemimodeller hos Statens Serum Institut
  8. Matematikken bag moderne dentalteknologi hos 3Shape
  9. Matematikken og kemien bag Power-to-X hos Topsoe
  10. Matematikken bag vindenergi hos Vestas
  11. Matematikken bag den store lyd hos B&O
  12. Matematikken bag Machine Learning

Projektet gennemføres med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Hvad er matematik - Grundforløbet
Praxis Forlag A/S, Vognmagergade 7, 5. sal • DK-1148 • København K • Tlf: +45 89 88 26 72 • Email: info@praxis.dk • CVR 41280921
Egmont