Case reopened

- An Anthology of Crime Fiction

 

Case Reopened er en antologi med fokus på krimigenrens stiltræk og udsagn om den tid, vi lever i. Antologien henvender sig til elever, der er i gang med 1. og 2. år af en gymnasial uddannelse og træner eleverne i at finde tekstlige beviser, der kan begrunde en litteraturanalyse, en filmanalyse eller en billedanalyse, samtidig med at eleverne udbygger deres kendskab til engelsktalende landes sprog og kulturer.

Antologien giver eksempler på kriminal-litteraturens undergenrer, fra klassisk detektiv-krimi og hårdkogt amerikansk krimi til den postkoloniale krimi, den historiske krimi, serie-morderkrimien, den samfundskritiske krimi og retssalsdramaet. Bogen indeholder altså eksempler på klassisk kriminallitteratur samt utraditionelle bud på genren, hvor hovedpersonen fx afviger markant fra den klassiske detektiv.

Bogen indeholder teori om krimigenren, nyere kriminallitteratur, forfatterportrætter, billed-materiale, som inddrager mordmysterier fra klassisk litteratur og kunst, et omfattende opgave-materiale og modeller til ordforrådsarbejde samt repetition. Der henvises også til relevant mediemateriale i forbindelse med opgaverne til teksterne. Antologien egner sig til tværfagligt samarbejde med mange af fagene i gymnasiernes fagrækker, fx samfundsfag, religion, historie, mediefag, psykologi, dansk og andre fremmedsprog.

Læs uddrag
Køb bogen

Praxis Forlag A/S, Vognmagergade 7, 5. sal • DK-1148 • København K • Tlf: +45 89 88 26 72 • Email: info@praxis.dk • CVR 41280921
Egmont