MIND ¥OUR OWN BUSINE$$

Kerneteksterne i MIND ¥OUR OWN BUSINE$$ bliver på dette website belyst fra andre vinkler og sat i perspektiv, dels gennem en række artikler, hvor læsekompetencen, sociale kompetencer og præsentationsteknik sættes i spil, dels gennem en række videoer, hvor lyttekompetencen, evnen til at resumere hovedpunkter, til at anvende nye informationer og personlig stillingtagen trænes. Mange af videoerne har en længde, der gør dem egnede til (eksamens)træning. Gennem videoerne får brugerne desuden en oplevelse af variationerne i engelsk – de forskellige Englishes.

Materialet lægger op til aktiverende, perspektiverende og kreative opgavetyper, der inviterer til henholdsvis individuelt, gruppe- og klassearbejde samt mundtlig fremstilling. Der er analyseopgaver i forhold til reklamer og hjemmesider. Materialets mangfoldighed giver mulighed for individuel såvel som 'cooperative learning' og er et godt værktøj til undervisnings- og elevdifferentiering. Den skriftlige del i Chapter 4 inkluderer forskellige kreative skriveopgaver såsom udarbejdelse af invitation til butiksåbning, en tale, reklameanalyse, analyse af hjemmesider og forslag til multimediekampagne samt artikelskrivning.

Sværhedsgraden af artiklerne til træning af læsekompetencen er gradueret, dels ved hjælp af én stjerne for de sprogligt nemmeste tekster og to stjerner for de sprogligt sværere tekster, dels ved angivelse af længden af de enkelte tekster i antal ord. For videoernes vedkommende angives varigheden i minutter af de enkelte videoklip.

Cross-cultural Communication indeholder forslag til besvarelse af Patterns in cross-cultural business behaviour: Test your potential for cross-cultural success samt relaterede videoklip og opgaver.

Focus on VOCABULARY består af øvelser, der giver mulighed for en intensiv indlæring af ordforråd, der er relevant for at kunne udtrykke sig mundtligt og skriftligt om hovedtemaerne i MIND ¥OUR OWN BUSINE$$. Det erhvervsfaglige ordforråd indøves gennem forskelligartede øvelser som matching exercises, completing sentences, filling in exercises, word building og word expansion.

Feedback på øvelserne sker via en Answer Key. Både øvelser og Answer Key er printbare. Tilegnelsen af det erhvervsfaglige ordforråd via øvelserne er til stor støtte for brugerne i deres arbejde med kerneteksterne i bogen og de supplerende tekster og videoklip på websitet. Det alfabetiske glossar dækker også Focus on VOCABULARY.

Praxis Forlag A/S, Vognmagergade 7, 5. sal • DK-1148 • København K • Tlf: +45 89 88 26 72 • Email: info@praxis.dk • CVR 41280921
Egmont